SKOVSERVICE SIDEN 2007
Vandløbsrestaurering
Genskabelse af naturlige vandløb med fokus på biodiversitet
Hos EM Skovservice har vi siden 2007 udført kompleks vandløbsrestaurering.
Vi hjælper kommuner og lodsejere med at føre vandløb tilbage til deres naturlige forløb, hvilket skaber bedre levevilkår for fisk og fauna.
Skånsom grødeskæring
Vi fjerner vegetation, der hindrer vandets løb, uden at skade vandløbets selvrensende evne.
Oprensning af aflejringer
Fjernelse af sand og slam, der over tid hæver bunden.
Vedligeholdelse af brinker
Vi sikrer mod erosion og udskridninger, så vandløbet holder sin profil.
Tilsyn og rådgivning
Vi hjælper med at vurdere behovet for vedligeholdelse, før problemerne opstår.
Professionel vedligeholdelse af vandløb
EM Skovservice er din specialist i vandløbsvedligeholdelse i hele Sønderjylland. Vi sikrer optimal vandføring og sunde naturforhold for både kommuner og lodsejere gennem professionel pleje, der altid overholder gældende regulativer og miljøkrav.
Til større opgaver bruger vi gravemaskiner med lavt marktryk og lang rækkevidde. Med brede bælter og mejekurv fjerner vi effektivt sand, slam og grøde direkte fra bredden uden at skade jordstrukturen eller drænsystemer på de omliggende arealer.
Hvor adgangen fra land er begrænset, indsætter vi vores grødeskæringsbåd. Den arbejder direkte i vandet og er ideel til dybe kanaler eller bløde brinker, hvor maskinkørsel skal undgås for at beskytte det sårbare vandmiljø og de naturbeskyttede områder.
Ved mindre vandløb eller særlige miljøkrav udfører vi manuelt arbejde med le og håndkraft. Det sikrer en selektiv grødeskæring, der beskytter fiskens gydepladser og fjerner spærringer præcis der, hvor maskinerne ikke kan komme til.
HVEM ER VI
Skovservice i hele Sønderjylland
Vi arbejder i hele Sønderjylland og omegn og hjælper både private, landmænd, virksomheder og offentlige kunder med opgaver som træfældning, jordarbejde, natur- og vildtpleje samt vedligeholdelse af grønne arealer.